Mini

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
8-10 år (2-3. klasse)
Mødedag/tid: 
Torsdage kl.18.00-20.00
Ledere: 
Jeanne Jørgensen (61 65 26 07)
Tæt på mål
Lige startet
MÅL

Minier

Velkommen til Mini-spejd

Minispejder er for dig der går i 2. eller 3. klasse

Som Mini laver vi aktiviteter der alle har til formål at udvikle børnene på en sjov og spændende måde.
Vi arbejder ud fra Det Danske Spejderkorps værdier - Kammeratskab, Ansvar, Friluftsliv, Sjov, Udfordrende
Alle vores aktiviteter er baseret på 'learning by doing' hvor spejderne bliver aktivt involveret i de ting vi laver og får medbestemmelse.

Det er sjovt at gå til spejder - man får lov til at lave ting, man ellers ikke må eller har mulighed for derhjemme.... inklusiv somme tider at blive meget beskdt !

Vores mini-motto er "..... det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af".   (Pipi Langstrømpe)

Møderne er som regel bygget op omkring et tema (klar dig selv, sundhed, natur ogmiljø etc) og spejderne får et mærke når et forløb er afsluttet.

Selvtilliden vokser når man klarer en svær opgave og derfor er der også udfordrende aktiviteter på vores møder - det kan være fysiske udfordringer (sy en knap i), eller mentale udfordringer (lytte efter hvad ens spejderkammerater siger). 

Vi forsøger så vidt muligt at være udendørs og bruge området omkring vores spejderhytte. Vi har udendørs spots rundt om hytten så vi også kan lave udendørsaktiviteter om vinteren.

Der vil undervejs i året være overnatninger - weekend-ture og lejre.   Det første halvår 2016 har vi 2 gange overnatninger i vores egen hytte (1 nat).  Så får spejderne mulighed for at 'øve' at overnatte væk fra forældrene og bliver fortrolige med lederne.
I 2017 har vi en gruppe-weekend hvor hele gruppen er afsted en weekend, der er divisionsturnering hvor flere spejdergrupper i vores omegn mødes og dyster og har det sjovt - det er også en hel weekend og vi skal på lejr der typisk er 5-7 dage.  
 
At være på weekend og lejr er VILDT og SJOVT - dér har man tid til en masse rigtig sjove og store aktiviteter, der ikke kan nås til de ugentlige møder. 

Til højre her på siden kan man se og downloade vores halvårsplan

Indbydelser og tilmeldinger bliver oprettet her på Herlev Byspejdernes hjemmeside og der vil tillige komme notits på vores Facebook side https://www.facebook.com/byspejderne/ 

På Facebook vil der også blive loaded billeder og komme små indlæg om hvad vi laver på møderne.

Man er altid velkommen til at kontakte lederen hvis der er spørgsmål eller bekymringer

Lederne for Minigrenen er Jeanne Jørgensen (grenleder), Trine Weidemann (forældre til minispejder), Mikkel Korshøj Jensen (Klan spejder).